Kategorier
nyheder

Inspiration til attraktive beliggenheder i Aalborg

Det er populært at drive virksomhed i Nordjylland, og derfor findes der mange attraktive erhvervslejemål i Aalborg. Faktisk er byen kåret som den bedste storby i Danmark at drive virksomhed i af Dansk Industri i 2019 – her blev byen nemlig placeret på en 45. plads, mens København, Odense og Aarhus blev placeret på henholdsvis en 89., 72. og 69. plads. Blandt storbyerne i Danmark er Aalborg altså bedst placeret i undersøgelsen.
En af grundene til dette er, at den mindre bykommune har lettere ved at tilbyde deres kunder service og nærhed sammenlignet med de helt store bykommuner. Dertil kommer Aalborgs gode evner til at indgå i dialog samt at tilbyde god arbejdskraft og infrastruktur. 

Attraktive beliggenheder og lokaler til leje i Aalborg

Er du som erhvervsdrivende på jagt efter erhvervsejendomme i Aalborg, har du naturligvis et ønske om at finde en attraktiv beliggenhed i byen. Disse er der heldigvis masser af, og derfor er der gode muligheder for at finde attraktive lokaler til leje i Aalborg. En af de mest populære beliggenheder er et gågadelejemål i Algade. Faktisk er den beliggenhed kategoriseret som en AAA+-placering, hvor området er præget af et godt aktivitetsniveau og kundeflow.
Algade er dermed et af byens knudepunkter, hvorfor det er oplagt at finde erhvervsejendomme her. Gågaden bærer ligeledes præg af en lang række kædebutikker og tæt placering i forhold til stormagasinet Salling – og alt dette er altså med til at øge aktivitetsniveauet og kundeflowet yderligere. 

Aalborg-alliancen sikrer fremgang for byen

Men hvordan kan du som iværksætter være sikker på, at Aalborg fortsat forbliver en god by at drive virksomhed i? Det kan du bl.a. på grund af den såkaldte Aalborg Alliance. Aalborg Alliance er en aftale mellem erhvervslivet i Aalborg Kommune og Aalborg Byråd, og hensigten er her at medfinansiere en tredje limfjordsforbindelse, nedbringe ledighed i kommunen samt at øge adgang til god og kvalificeret arbejdskraft.
Der bliver altså arbejdet hårdt på, at Aalborg bevarer sit gode image og fortsat oplever erhvervsmæssig fremgang. Dette kan gøre det endnu mere attraktivt for erhvervsdrivende at finde erhvervslejemål i Aalborg, da fremtiden i den grad ser lys ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *