Vælg Aalborg

Sidder du med en drøm om at starte en ny virksomhed eller med en drøm om at rykke din nuværende virksomhed til en ny destination, skal du tage et kig på Aalborg. Aalborg er Danmarks tredje største by, og det er en by i sprudlende udvikling. Aalborg kan tilbyde lidt af hvert, og det er det perfekte sted at starte sin virksomhed op. Bliv en del af en by i udvikling, der kan hjælpe dig og din virksomhed med at nå nye højder.

Aalborg er virksomhedernes kommune

Aalborg kommune brander sig i høj grad på at være virksomhedernes kommune. De har annonceret kampagner som BusinessAalborg og BEDREbusiness, der skal lokke endnu flere virksomheder til området. Der findes allerede over 10.000 forskellige virksomheder i Aalborg, hvilket giver dig og din virksomhed stor mulighed for at finde nye samarbejdspartnere og udveksle erhvervserfaring med flere i samme branche. Aalborg Kommune er i udvikling, og hvert år kommer der mere end 500 nye virksomheder til kommunen. Hvis du ønsker en ny start for din virksomhed i et lokalsamfund, hvor virksomhedernes ambitioner og behov står øverst på listen, kan Aalborg være det perfekte sted for dig.

Find kvalificeret arbejdskraft

Aalborg Universitet har gennem de seneste mange år udviklet deres kompetencefelt inden for IT, matematik, datalogi og energi. Faktisk er de en af de førende undervisningsinstitutioner inden for disse områder i hele Europa. Driver du en virksomhed, der specialiserer sig inden for nogle af disse områder, kan du med garanti finde yderst kvalificeret arbejdskraft i Aalborg. Du kan vælge mellem et hav af studerende, der alle med garanti gerne vil kunne skrive noget relevant erhvervserfaring på CV’et – og samtidig kræver de ikke den helt store lønseddel. En by med mange unge, er altid et godt tegn. Det viser, at der er fremgang og udvikling, og du kan gøre klogt i at flytte din virksomhed derhen, hvor fremtidens dygtigste hoveder befinder sig. Aalborg Universitet samarbejder med byens erhvervsliv for at danne de dygtigste studerende – og dette samarbejde kan du blive en del af, hvis du rykker din virksomhed til Aalborg.