Når du i fremtiden snakker med dine kolleger på dit kontor i Aalborg, kan du gøre det over Facebook. Facebook har netop lanceret tjenesten ”Facebook at Work”, som søger at konkurrere med erhvervslivets øvrige tjenester for virtuelle interaktioner.
En ny måde at samarbejde på
”Facebook at Work” bliver en helt separat verden fra den oprindelige tjeneste. Du opretter en ny konto, hvorfra du nemt kan kommunikere med dine kolleger igennem Facebook’s chat funktion. Facebook at work ser e-mails som en gammel top-down kommunikationstjeneste, hvis formål er at udsende information men ikke at dele den. Facebook’s nye tjeneste vil fokusere på virtuel videndeling iblandt medarbejdere, og give medarbejdere mulighed for nemt at komme i kontakt med deres øvrige kolleger.