Vælg et kontorhotel i Aalborg
Aalborg, Nordjyllands hovedstad, Nordens Paris. Kært barn har mange navne, og Aalborg er da også et af de populære steder at slå sig ned som erhvervsdrivende.
I denne artikel skal vi se lidt nærmere på en af de mange kontormuligheder, som du finder her i Aalborg – nemlig kontorhotellet. Hvad kan et kontorhotel, som andre kontortyper ikke kan? Hvad får du ud af det? Og hvorfor er Aalborg den oplagte beliggenhed til et kontorhotel? Bliv meget klogere her.
Kontorhotellet som type
Er du på udkig efter et kontor til din nystartede virksomhed eller til din enkeltmandsvirksomhed, kunne et kontorhotel måske være perfekt for dig. Når du lejer dig ind hos et kontorhotel, får du naturligvis din egen kontorplads og dit eget lille kontor. Reception, mødelokaler, printer og kantine deler du med kontorhotellets øvrige lejere. Denne løsning er typisk blandt de billigste på markedet, og derfor egner det sig både størrelses- og prismæssigt godt til nystartede og mindre virksomheder samt enkeltmandsvirksomheder.
Hvad er der i det for dig?
Foruden de lave priser er der faktisk rigtig mange fordele ved at leje sig ind i et kontorhotel. Først og fremmest skal du ikke bruge tid på at vedligeholde dine lokaler, for det gør din udlejer, og de fleste af faciliteterne er ovenikøbet til fælles brug og dermed ikke dit ansvar alene.
Derudover har du de bedste forudsætninger for at sparre med andre selvstændige. Dine ”kolleger” på kontorhotellet er måske i samme båd som dig, og faglig sparring og netværk er dermed en helt naturlig konsekvens af det at være ”kolleger”.
Det kan være svært at finde fodfæste som virksomhed – især i en større by som Aalborg – og derfor er netværk alfa og omega for succes. At du så ikke behøver at gøre en ekstraordinær indsats for at opsøge dit netværk, er en stor bonus, som hører til det at have kontor i et kontorhotel.