Rengøring klarer de fleste ansatte ikke selv. Sådan skal det også helst være – de ansatte skal ikke bruge tid på rengøring. I stedet skal de bruge deres energi og arbejdskraft på at udføre andre arbejdsopgaver for virksomheden. Til gengæld vælger langt de fleste virksomheder at ansætte et professionelt rengøringsfirma. Her klares rengøringen af en tredjepart, som virkelig har styr på det. Du er som virksomhed sikker på at møde ind til en rengjort og nydelig arbejdsplads. Men hvad skal du være opmærksom på, når du skal vælge erhvervsrengøring? Det guider vi dig til her.
Få udspecificeret dine behov
Det er svært at købe noget, som man egentlig ikke er klar over, hvad indebærer. Derfor skal du først og fremmest udspecificere dine behov. Rengøring af kontor, trappe, kaffeautomater, kantine, køkken, elevator, lager, vinduer, byggepladser, vedligeholdelse af udendørsarealer, snerydning, affaldssortering, opfyldning af kopimaskiner og blomstervanding – mulighederne er mange. Specificér behovene, og undersøg de forskellige tilbud. Måske du kun har brug for professionel rengøring – eller måske det også er nødvendigt med ejendomsservice.
Gå ikke efter den billigste løsning
En billig løsning er fristende at gå efter. Det er klart, at så få udgifter som muligt, når det drejer sig om rengøring, virker fristende. Dog skal du være opmærksom på, at den billigste løsning langtfra er den bedste i det lange løb. Hvis rengøringsfirmaet ikke rengør grundigt nok i alle kroge, kan det påvirke indeklimaet og medarbejdernes trivsel. Det kan give et højere sygefravær, og så går det som regel hen og bliver rigtig dyrt. Overvej derfor nøje, om den billigste rengøringsløsning nu også er den bedste.
Tjek gerne rengøringsudstyret
Du kan med fordel tjekke rengøringsudstyret hos den pågældende rengøringstjeneste. Anvendes de billigste rengøringsprodukter? Så er det måske ikke de mest effektive. Det er klart en fordel, hvis rengøringsmidlerne er miljøvenlige. Miljøet skånes, og luftkvaliteten i virksomheden forbedres. Rengøringsmidlerne sidder nemlig længe i luften, og masser af partikler udledes. Det kan give hovedpine og ubehag hos medarbejderne, hvis det ikke er ordentlige midler, der benyttes. Det kan også hænge sammen med prisen på erhvervsrengøringen.